Just Do You

Vid hvem du er, ændrer hvad du gør og lev det liv du brænder for

Lys & mørke

Det liv, jeg er blevet givet, oplever jeg som en evig rejse i spektret mellem lyse og mørke nuancer.

Nogle dage er som en farvepalette fyldt med alle de lyse farver, mens andre dage vender mere mod mørke dystre toner. En gang troede jeg, at alle oplevede denne regnbue, men i dag ved jeg, at den er mine briller.

De briller jeg ser verden igennem. Det er ikke de samme briller, som du har, for vi har hver især været så heldige at få udleveret de briller, som passer til vores liv.

Gad vide, hvordan din regnbue ser ud og hvordan du benytter dig af dine briller ? Jeg oplever at mine ind i mellem har brug for at blive pudset, for de kan godt blive uklare, når de bruges dagligt … lidt lige som de de briller jeg købte i foråret. Efter en omgang rengøring er det som om, verden bliver tilgængelig på en anden måde.

Denne gang er jeg ikke helt færdig med at opdage, hvad der er kommet frem. Jeg har heller ikke færdig med at tage det nye ind. Et er dog givet … der er kommet flere nuancer på regnbuen, flere nuancer i spektret mellem lyse og mørke nuancer <3

Just-Do-You :-)

Læs mere om intentionen bag indlæggene under vaner, overbevisninger, følelser.

justdoyou.dk kan du læse mere om, hvordan du ændrer vaner, overbevisninger eller du kan tilmelde dig nyhedsbrevet.