Just Do You

Vid hvem du er, ændrer hvad du gør og lev det liv du brænder for

Om

En start

Jeg  har længe gået med ideen om at sætte mine tanker og oplevelser på skrift – et ord efter det andet. Det lyder meget enkelt og alligevel har det vist sig at være en ide, som har haft mange tilløb, inden den nu er blevet til en realitet.

Det hele startede lang tid før, der var noget, som hed en blog. Vi taler om helt tilbage til omkring årtusindskiftet, hvor jeg havde en hotmail konto. Efter jeg havde oprettet mailadressen, viste det sig, at vi var to, hvis adresser lå meget tæt op ad hinanden; min hed thuroee.com og hans thuroe.com. Vi begyndte at udveksle mails, da vores venner ikke helt kunne finde ud af, hvem der havde hvilke mailadresser.

Efter et par  måneder syntes jeg, at det var noget omstændigt og jeg endte med at købe min egen e-mailadresse. Med i købet fulgte muligheden for at bygge min egen website eller en blog. Og nu er jeg så kommet så langt, at jeg vitterlig har taget blogmuligheden i brug. Det næste spørgsmål, som dukkede op, var ”hvad ville jeg så bruge bloggen til?” – hmmmm jeg fik mange gode input, for der er jo mange måder at sætte ord, tanker og oplevelser ned på papir på, så at sige.

Løsningen kom til mig, da jeg var ude at vandre …. På den anden side af jorden. Hvorfor ikke skrive om, det at være den jeg er jævnfør citatet ”vær den du er alle andre er taget”. For mig gav det god mening – samtidig åbnede temaet op for flere spørgsmål såsom

  • ”hvordan er det at være mig?”
  • ”tør jeg være mig?”
  • ”hvad sker der når jeg er mig og står ved mig selv?”

Indtil videre er jeg kommet frem til, at jeg gennem denne blog måske kommer nærmere svarene på nogle af spørgsmålene. Det er i alle tilfælde min intention og har du lyst til at følge med i mine indlæg, er du velkommen. Til en start har jeg linket til en youtube-video med India.Aria, som jeg bliver i fantastisk humør af at høre og det hver dag :-)

Og nu er jeg også kommet et skridt videre.

Just Do You
Lone