Just Do You

Vid hvem du er, ændrer hvad du gør og lev det liv du brænder for

Spagettiliv

Hvordan er det mon at være ubekymret en hel dag. Indtil for nogle år siden var det ikke en tilstand, jeg havde opholdt mig meget i. Det skete og som nu, så er det, som jeg bliver helt let inden i.

Det er faktisk ret vigtigt at kunne lægge alle bekymringer og byrder på den hylde, hvor de hører hjemme. Ellers fylder de for meget og der kommer hurtigt til at gå tid og plads fra de oplevelser i livet, som der ellers kunne komme ind.

Oplevelser, som viser, at livet er værd at leve :-) er fantastiske, givende og ind i mellem en læringsproces, der kan være sjov. Samtidig giver denne slags oplevelser energi til mere, mere af alle nuancer af livet, så vægten tipper over mod, at hverdagen bliver fyldt med øjeblikke, som for mig er livsgivende. Når jeg skriver dette, går mine tanker til en scene fra filmen om Patch Adams, som foregår nogenlunde sådan her: Han spørger en gammel kvinde, hvad hun drømmer om og hun svarer at svømme i spagetti. En nat bliver hun hentet ud i haven, bliver sat op i et svømmebassin fyldt med netop spagetti og har en fest sammen med Patch.

Lige i det øjeblik bliver hun ubekymret og får livsenergi til at klare mere af sin hverdag. Hvordan ville det være at få lidt mere spagetti ind i dit liv :-)

Just-Do-You :-)

Læs mere om intentionen bag indlæggene under vaner, overbevisninger, følelser.

justdoyou.dk kan du læse mere om, hvordan du ændrer vaner, overbevisninger eller du kan tilmelde dig nyhedsbrevet.