Just Do You

Vid hvem du er, ændrer hvad du gør og lev det liv du brænder for

Spejlet hundrede år senere

I løbet af dagen, ugen, måned og året læser jeg mange tekster. Nogle sammensætninger af ord gør mere indtryk end andre. En mester inden for ordbrygning er Francois de la Rochefocauld. Han har blandt andet formuleret følgende: “Vi er så vant til at forklæde os over for andre, at vi til sidst står i forklædning over for os selv”. Ups… den formulering gav mig stof til eftertanke…

Francois er jo inde på noget meget vigtigt her nemlig, hvordan vi kan gemme os selv så meget væk i indpakninger, at vi glemmer hvem vi selv er. På en måde er det Kejserens Klæder om igen. Denne fantastiske historie fortalt af H.C. Andersen, som siger det samme bare på en anden måde og hvor forklædningen til sidst falder bort, dog på en barsk måde.

Sådan tror jeg ikke det behøver at være for os alle, hvis vi tør være opmærksomme på, hvornår vi forklæder os og hvorfor vi vælger at forklæde os. Glemmer jeg at stille spørgsmålet til mig selv “er jeg ærlig over for mig selv og andre?” Eller for at bruge et af buzz-ordene i dag “Er jeg autentisk?”

Jeg er ikke sikker på, at alle jeg inklusiv er bevidst om mit valg hele dagen, hele tiden, 24/7…… er du bevidst, om du pakker dig selv ind over for andre og ender med at pakke dig selv ind over for netop dig selv? Tør du stå nøgen både i ordets konkrete og i overført betydning i mødet med andre og dig selv?

Når jeg så tænker på, hvornår Francois og H.C. Andersen levede, så ligner det et spørgsmål, som har puslet i menneskets sind i mange mange år og måske er tiden nu kommet til at tage ordene til os og gøre dem til skamme et ord ad gangen. Der er kun et sted at starte og det er ved at se sig selv i spejlet og starte der <3

Just-Do-You :-)

Læs mere om intentionen bag indlæggene under vaner, overbevisninger, følelser.

justdoyou.dk kan du læse mere om, hvordan du ændrer vaner, overbevisninger eller du kan tilmelde dig nyhedsbrevet.