Just Do You

Vid hvem du er, ændrer hvad du gør og lev det liv du brænder for

Toget en mørk aften

Jeg sidder i et tog. Det er sent om aftenen og helt mørkt uden for. Over for sidder en ung kvinde fra Wien, som har været på familiebesøg i Danmark. Vi falder i snak på vej fra perronen ind i togvognen. Det er, som om hun har været her mange gange før og alligevel er alt ukendt. Mørket har forandret verden for en stund og vi er begge på vej ud af landet. På vej til at sige fra farvel til noget kendt og til at sige goddag til noget ukendt.

Tiden er, som den er, når det er DSB, så hun har mulighed for at fortælle, om den far hun kun kender af omgange. Hendes hverdag er i Wien… alligevel holder hun fast i at komme tilbage til Danmark for at holde kontakten. Hendes oppakning bærer præg af, at hun gerne vil fortælle historien om sin far og den relation, de har.

Giv slip eller hold fast
Masser af legetøj, gaver og pigeting som måske ikke længere passer ind i hendes verden. Samtidig kan hun ikke give slip på dem, så den næstbedste løsning har været at tage imod for så at overgive dem til de mindre søskende, der venter hjemme. Hvor er det interessant, hvordan vi kan vælge at holde fast i vores måde at blive opfattet på at vores familie. Selv om vi godt ved, den ikke længere stemmer overens med vores egen virkelighed… men måske det gør for ondt at fortælle om en illusion, vi begge har været med til at opretholde….

Et spørgsmål jeg endnu ikke kender svaret på eller måske ikke ønsker at kende svaret på, for det kunne være for smertefuldt. Mens jeg gør mig disse tanker, kører toget ind på perronen. Endestationen for dette møde nærmer sig sin afrunding. Vi går begge ind i terminalen, finder hver vores afgang og sætter os til at vente på at næste kald melder, at nu er det mig eller hende, som tager videre på rejsen. Et kald som fortæller, at mødet er forbi. Vores veje mødtes for en kort stund og nu bevæger vi os ud af hver vores tangent.

Just Do You :-)

Læs mere om intentionen bag indlæggene under Bænken.

justdoyou.dk kan du læse mere om, hvordan du ændrer vaner, overbevisninger eller du kan tilmelde dig nyhedsbrevet.